Er du blevet diskrimineret?
For at finde ud af, om du er blevet diskrimineret, kan du stille dig selv to spørgsmål:
1. Er jeg blevet forskelsbehandlet (behandlet dårligere) end andre i samme situation?
Hvis ja:
2. Er forskelsbehandlingen saglig eller rimelig begrundet?
Hvis ikke, så kan der være tale om ulovlig forskelsbehandling.
Vil du vide mere om diskrimination og de forskellige diskriminationsgrunde, kan du bl.a. få mere information hos Borgerrådgiveren i Københavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder.
Er du blevet usagligt og ulovligt forskelsbehandlet kan du som hovedregel altid anlægge sag mod den eller de personer eller den organisation, som du mener, har udsat dig for ulovlig forskelsbehandling.